De slips jeg skulle have lavet til jul, endte med at blive butterflies i stedet. Tiden var knap og det så ud til at være hurtigere at sy butterflies. Jeg brugte vel en times tid på at sy dem, og halvanden på at lære at binde dem. Men her er de så, lavet af hør fra Stof og Stil og bundet det bedste jeg har lært (via Youtube). Jeg fandt flere tutorials på nettet ved at Google 'bow tie DIY'.
tirsdag den 30. december 2014
mandag den 29. december 2014
Flere toilettasker
Der lå flere toilettasker under træet fra mig i år. Jeg har allerede vist den min bror fik. Hér er så den til min far og den til min fars kæreste. Alle har de lynlåslomme inden i, lavet efter denne DIY. Den første hér var til min fars kæreste. Yderstoffet er fra Stof og Stil og den er foret med Liberty. Stoffet til min fars (den nederste) er fra Stof2000.
Body
Ej nu er jeg sgu halv-stolt. Jeg har længe ville sy en body til Hilde, jeg har bare altid forestillet mig at det var mægtig svært. Men det var da ikke så slemt. Der var lige lidt der ved nakken, hvor jeg ikke har fået kattestoffet ordentlig med op bag ribben (som det ses på fotoet), men det betyder ikke noget, og det ses ikke når den er på.
Jeg fik det søde katte jersey i julegave og så har jeg været i Stof og Stil efter et body-mønster, jeg synes det var meget bredt, så jeg har slanket det en smule. Den er syet i str. 86 og er lidt stor til Hilde, som bliver et år om et par uger.
tirsdag den 23. december 2014
Så nåede jeg også at blive bogbinder inden jul
For en uges tid siden så jeg på TV2 Fri et program der hedder 'Kirstie's homemade home christmas specials'. Virkelig hyggeligt program med en kvinde der begiver sig ud i alle mulige kreative ting, som man kan lave op til jul, vældig inspirerende. Den ene ting hun lavede i programmet var at binde en notesbog. Det var jo lige den gaveidé jeg stod og manglede til min mand og til min far. Så jeg har søgt på Youtube og fundet to videoer, som viser hvordan man binder den samme slags bog, som Kirstie bandt i programmet. Sjovt projekt. Og hyggelig kanal, TV2 Fri. Jeg fik øjnene op for den efter de sendte 'Klar, parat, sy'.
Hvis man får lyst til at lave en bog a la dem jeg har lavet, så kan man bruge denne video: https://www.youtube.com/watch?v=sJrfOb1Qkts og her er en meget grundig gennemgang af hvordan man syr den: https://www.youtube.com/watch?v=a_LZ-BWhH_Q
Skind, voksbehandlet snor og lædersnoren har jeg købt hos Skindhuset i København.
Ærteposer med timevis af sjov i
1, 2, 3 og så fik jeg lavet julegave til Hilde (11 mdr.). Tre ærteposer. En med kikærter, en med gule ærter og en med emmer korn. Nej, der er ingen smalle steder her. De tog 10 min at lave og kostede nul og niks. Og det sjoveste af det hele er, at drengene (på 4 og 7) har haft en fest med dem hele formiddagen :-) ...så hvis man mangler underholdning til børnene i morgen formiddag, så siger jeg bare: ærteposer!
mandag den 22. december 2014
Simplicity 1366 i stræk
...mere præcist i en grå quilted jacquard (tror jeg nok det hedder), købt i Stof og Stil. Jeg kunne ikke sy halsen som opskriften foreskriver, da stoffet er for tykt. Så jeg prøvede med indlæg, det fungerer okay. Jeg prøvede også med et satin kantebånd, men det blev ikke pænt.
Idéen til halskæden med de tre perler har jeg (også) fra Trine på Groovy baby and mama. Disse perler er 'bare' plastic perler fra Søstrene Grene, sat på en tynd lædersnor.
Blusen er sendt af sted til min mor på Færøerne, spændende om hun kan lide den. Ellers overtager jeg den da gerne selv ;-)
torsdag den 18. december 2014
De sidste par julegave-underbukser
Lige et par billeder af de sidste tre par underbukser, inden de bliver sendt af sted mod Færøerne. De her er hhv. til min lillebror, min svoger og min mors kæreste.
Mønsteret har jeg selv sat sammen. Min mand fik jo et par i fødselsdagsgave tidligere på måneden, så de kunne blive 'test kørt', og de virker siger han. Jeg kører efter 'one size fits all' princippet, de er jo syet i stræk ;-)
her et par set bagfra |
onsdag den 17. december 2014
Stjernepude til min mor
For et par dage siden ytrede min mor ønske om en ny stjernepude. Hun har i årenes løb slidt to op, og føler nu et behov for en ny. Den er tilsyneladende fabelagtig, når man skal have sig en lille lur på sofaen. Og eftersom jeg ikke har så meget andet at se til i disse dage (hm hm), så fik jeg lavet hende en pude i dag. Når nu der rent faktisk er nogle der ligefrem ønsker sig noget specielt, som jeg selv kan lave, ja så skal de sørme da også ha' det! :-)
Jeg fandt for længe siden en tutorial på denne pude, men nu kan jeg skisme ikke finde den på nettet længere.
Stof og knap er fra Stof og Stil. Jeg har fyldt puden med pudefyld fra en pude jeg har købt i Jysk og sprættet op. Det er noget billigere end at købe decideret pudefyld.
tirsdag den 16. december 2014
Toilettaske til min bror
Uh mit kamera gik i stykker for et par uger siden. Men nu har jeg købt et nyt (lækkert et), så nu kan der blogges igen :-)
Jeg har været i gang med projekt 'lav alle julegaverne selv' og jeg synes tidsplanen er blevet vældig stram. Lige nu er jeg ved at tørre stof, så kan jeg jo lige lave et enkelt indlæg her imens. Gaverne til Færøerne skal, hvis det er rigtigt, af sted i morgen. Det kommer de ikke. Jeg mangler stadig at lave en stjernepude, et par underbukser, fremkalde et foto af ungerne og 2 stk. slips. Og så skal jeg også finde ud af hvordan man egentlig laver et slips. Så forhåbentlig i overmorgen, hvis jeg sidder oppe den halve nat!?
I går fik jeg lavet toilettasken her til min lillebror. Den har lomme og pæne kantabåndsbelagte syninger inden i. Jeg føler altid et ekstra pres når jeg skal give noget i gave, så skal det helst være ordentligt. Jeg har brugt neon gul piping langs lynlåsen. Den er noget mere neon 'i virkeligheden' (jeg skal lige lære at bruge mit nye kamera optimalt).
Til tasken fandt jeg inspiration her og her og lommen er lavet efter denne her. Jeg har brugt et stof stykke der er 50 cm langt og 40 bredt. Jeg har sat nisse på fotoet som skala ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)