Jeg har lavet det her lækre efterårssæt til Hilde. Kjolen er Forklædekjolen fra Elsebeth Gynther og Bjarne Solbergs sybog "Børnetøj du selv kan sy 0-4 år". Den består af to halvskørter, som så udgør et fuldt skørt. I opskriften kan man vælge at klippe hvert skørt enten 65 cm bredt eller 90 cm bredt. Jeg har valgt 90 cm for at få lidt mere fylde i skørtet. Jeg har lukket de inderste bindebånd med velcro, i stedet for knap, så kan den justeres og vokse med maven, hvis det skulle blive nødvendigt ;-)
Tunikaen er syet i Liberty Capel i sennepsfarve, jeg har brugt et gammelt mønster på en tunika fra Stof og Stil, som jeg så har sat krave på. Til kraven har jeg klippet et stykke som måler 1 meter i længden og 11 cm i højden.
Sådan lukkes bagskørtet fortil |
Kjolen set bagfra |