torsdag den 5. februar 2015

Burda kids badekåbe-mønster

...det er ved at blive min tro følgesvend her til fastelavn. Sidste år blev det brugt til en Master Yoda kåbe til Ivar (på 4) og en Anakin skjorte til Aslak (på 7). Og i år har det gjort sig som grundmønster til Gandalf gevandter. Jeg havde ellers besluttet mig for at købe mig til kostumerne i år. Der er så meget andet jeg hellere vil sy end fastelavnskostumer. Ivar fandt heldigvis sit 'døden' kostume i BR, men Gandalfer var der ingen af. Og så var der jo ingen udvej end at sy det selv. Og ærlig talt, så er det nu hyggeligt. Aslak var med i hele processen og roste både mig og symaskinen til skyerne for vores gøren og kunnen ;-)
Jeg har syet Gandalf kåben af grå hessian, købt i Stof og Stil. Hatten var en jeg filtede i mine purunge dage, da jeg gik på kunsthøjskole. Tænk at den har fået nyt liv igen her små 20 år senere. Skægget har jeg lavet af uld fra de Færøske fjelde, noget min mand samlede op på en vandretur, sidst vi var deroppe. Jeg har limet totter af ulden på et stykke tynd filt med limpistol. Og pinden er fundet i Søndermarken ;-)
Så er han vist også klar til fest på skolen i morgen!   
 

 

2 kommentarer:

  1. Hold da op et sejt kostume !! 😱👍😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, han var også meget godt tilfreds, lige indtil at han skulle ud af døren og gå til skole i morges... ;-)

      Slet