fredag den 18. juli 2014

Boys months #3: halvlange shorts til Aslak

Jeg har prøvet at opnå et retrosports-look med disse shorts til Aslak. Han er rigtig glad for dem, de har nemlig både et sejt hockeymærke (billigt trick jeg virkelig scorede på), der er lommer og så er de bløde og behagelige. Jeg kan godt lide at børnenes shorts går ned under knæet, så beskytter de lidt når de snubler ;-)
Jeg brugte mit Onion 20022 mønster som udgangspunkt, det er jo allerede klippet og det passer godt i størrelsen omkring livet og bagen, og så lavede jeg lidt frihånds tegning omkring mønsteret. Kantebåndsteknikken har jeg set flere bruge her under Boys months, og det ser så pivfrækt ud synes jeg, teknikken er beskrevet her.
Jeg blev dog udfordret under vejs. Stoffet er velour, og det gav sig helt vildt, især da jeg syede kantebåndet på. Som man kan se, så er der kommet lige rigeligt med svaj og bølg i buksebenene. Lommerne er også blevet lidt kortere end jeg havde tænkt mig. Det blev de fordi at hele forbuksen blev totalt lang af at sy kantebånd op langs siden, og for at få dem til at passe til bagbuksen, ja så måtte jeg cutte en del af buksen, inkl. lommer, foroven ;-) Lommerne har jeg givet en gang med overlockeren (min nye ven), jeg tænkte at det ville blive lidt voldsomt med mere kantebånd.




2 kommentarer:

  1. Skønne short med fine detaljer. Ja, jeg synes også, at det er en god længde - men min ældste insisterer på korte short og dermed også "drengeknæ"(konstant sår m.v.!)

    SvarSlet
  2. Uuuh, de er da totalt fede :-))) Dejligt look - men pyyyha, ja, kantbånd OG elastisk stof....aarrrgghh...har selv bandet over den slags mange gange...og givet op igen!!!

    SvarSlet