mandag den 18. august 2014

Posebukser i Liberty til Hilde og mig

Så blev det til endnu et par Onion 10016 posebukser til Hilde. Igen har jeg for 'lethedens' skyld sat rib på, i stedet for at bruge elastik. Bukserne er lavet af en lille rest Liberty, som jeg havde tilbage fra et par bukser jeg syede til mig selv for en 2-3 år siden. Jeg tænkte at vi kunne være sådan lidt mor-datter smarte i matchende bukser. Men det viser sig at mine er falmet en del med tiden, så de ser næsten ud som om de vender på vrangen, når de lægges op ved siden af Hildes (se nederste foto), men jeg har godt nok også brugt (og vasket) dem meget. Bukserne til mig er lavet efter "Mille" buksen fra Homemade nr. 2500.




Mine gamle og falmede bukser til venstre og Hildes nye til højre

1 kommentar:

  1. Liberty er noget af det mest bløde stof, så Hilde skal nok blive lige så glade for sine bukser som du er for dine :-)
    Kh Line

    SvarSlet