Jeg havde ikke heldet med mig med den første Elsebeth Gynther hat jeg lavede
til Hilde, den blev for lille, til trods for at jeg lavede en str. 48 til
Hildes hoved, som kun er 46 cm. Umiddelbart tænkte jeg at jeg ville lave den et
nummer større denne gang. Men da jeg klippede, gik det op for mig, at den er blevet for
lille pga. sømrummet. Første gang lagde jeg 1 cm. sømrum til på indersiden af skyggen (der
hvor skyggen skal syes sammen med toppen). Og det gør jo immervæk omkredsen
mindre at lægge 1 cm til hele vejen rundt. Jeg tænkte at man så kunne klippe en masse hakker i
sømrummet, så ville den passe. Men så bliver det måske lidt svært at sy en
pyntestikning mellem skygge og top. Så jeg klippede hatten med en lille halv
cm. sømrum, og nu passer den perfekt. Den er lidt på den store side, præcis som
ønsket :-)
Jeg lavede også en lille sløjfe af en rest og syede på, men når nu jeg ser
billederne, så tror jeg måske den ryger af igen. Jeg er ikke sikker på at sløjfen
tilføjer noget godt.
Hatten er syet af Liberty Capel i koral. Jeg har syet den dobbelt, så den er pæn på begge
sider.
Bestukket med et par vindruer og distraheret af en blyant, lykkedes det mig
at tage et billede af Hilde med hatten på, inden hun opdagede hvad jeg havde gang
i (og begyndte at hive den af).
;-) SÅ FINT!
SvarSletCiao igen - jeg skal liiiige have det her på det rene, for jeg skal snart i gang med endnu en solhat til Bettefisen - og jo mindre bøvl og sprætten op, des bedre! :-)
SvarSletKlipper du ALLE dele af hatten med kun en halv centimeters sømrum eller er det kun selve indersiden (hullet) af den runde skygge?
På forhånd tak :-))) KH L
Åh ja virkelig godt spørgsmål, hvordan var det nu ;-) Jeg er ret sikker på at jeg både klippede det runde hul i skyggen OG de kanter som skal syes sammen med skyggen med en lille halv cm. sømrum. Dvs. det eneste sted jeg har klippet med en hel cm. er de steder hvor de to sidestykker mødes med det lange stykke som ligesom udgør toppen. Giver det mening? Håber den bliver god! Jeg glæder mig til at se den hvis den kommer på bloggen :-)
Slet;-) TAK! Og det gik ganske fortræffeligt - resultatet kan du se på min blog! KH L
Slet