Så har jeg fået lavet en kjole fra min fine japanske sybog. Jeg kan af gode grunde ikke fortælle hvad bogen hedder, men jeg har taget et billede af den ;-) Det er kjole # 12 i bogen, jeg har lavet. Jeg har sådan glædet mig til at Hilde blev stor nok til kjoler i str. 90 og det er hun næsten nu. Jeg tror hun kan bruge den til foråret. Jeg har været lidt spændt på at gå i gang, det er jo er en japansk bog - på japansk. Men jeg tog et skridt ad gangen, og det var slet ikke vanskeligt. Bogen er meget velillustreret.
Til kjolen har jeg brugt japansk Kokka stof, købt hos Betty P. Det er virkelig lækkert det stof, jeg elsker den lidt grove tekstur, som stadig falder blødt. Det lilla stof med prikker, som jeg har brugt indvendigt, var en rest jeg havde i skabet. De lilla blomsterknapper er fra Stof2000.
Jeg synes selv den er blevet ret fin :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar