"moskus mama" har fået begge horn fulde i dag. Det kom sig af mit vægelsind, når det kommer til at tage en beslutning omkring stof kombinationer. Missionen i dag var lave en taske som gave til min venindes fyrre års fødselsdag. Jeg kan godt have svært ved at forestille mig det færdige resultat, før det er færdigt. Derfor syede jeg tasken op i to meget forskellige stof kombinationer. Men da taskerne blev færdige, var jeg heldigvis ikke i tvivl om, at det skulle være den sorte japanske, som min veninde skulle have. Den er blevet smukkest, efter min mening. Jeg er også glad for den anden, den i mintgrøn Liberty, så den er jeg fint tilfreds med at beholde selv :-) Man kunne også lige stryge den, så ville den sikkert blive endnu pænere. Jeg er i det hele taget blevet rigtig glad for begge tasker, men det er jo heller ikke svært at lave en lækker taske, når man har en fin DIY på tasken fra Laralil, samt noget virkelig smukt stof fra BettyP. Det sorte stof er japansk og fra Itaya Naomi og det mintgrønne er som sagt Liberty.
Sikke nogle fine tasker. De bliver meget forskellige i udtrykket. Den sorte er meget stillig, mens den mint grønne er meget forårsagtig. Min favorit er den lyse - måske fordi jeg længes efter forår :-)
SvarSlet