tirsdag den 31. maj 2016

Lidt mere Simplicity romper

Jeg er så glad for den romper fra Simplicity 1600A, som jeg syede til Hilde for et par uger siden. Så nu har jeg altså syet nogle flere, både nogle til drenge og nogle piger i str. 6-9-12 mdr. Der er nemlig marked i Valby i weekenden, og jeg har fået en stand. Så planen er at prøve at sælge dem der :-)

Jeg har for første gang lavet en bestilling af Liberty stof fra London, jeg har bestilt det hos Shaukat. Men det er nu ikke fordi man sparer noget særligt ved det, lidt afhængig af hvor man køber i DK.  Når man er helt færdig med at handle og kommer til betalingen, så kommer VAT oven i prisen, det var jeg ikke klar over. Så for mit vedkommende røg der 400 kroner oven i, ved en bestilling på små 3000 kroner. Ud over Liberty stof havde jeg også bestilt 3 meter af andet (og billigere) stof og det hele endte med en gennemsnitspris på ca 200 kroner pr. meter (der er levering med i prisen). Men de har nu et dejligt stort udvalg hos Shaukat.



Jeg har tilføjet en strop, så selerne ikke så nemt falder ned over skuldrene og to trykknapper, så kan selerne justeres og bruges i længere tid 




2 kommentarer: